I en skov lysning omgivet af en cirkel med tolv sten som jeg selv havde placeret, jeg kaldte på det dyr som jeg havde behov for lige i denne situation, hørte at bag mig var der et lille forsigtigt, og nysgerrigt dyr der kom listende, jeg turde ikke vende mig om for at kigge, og til min store overraskelse, bevægde det sig om foran mig, og sad og gloede på mig, kunne mærke det men jeg turde stadig ikke kigge....Mærkede det var venligt og jeg tog mig sammen...
En smuk ulvehvalp...lidt kluntet, og STORE tasser...Jeg valgte at følge hende, og hun førte mig ind i en tæt mørk granskov. Der stod de... 
hele flokken...hjææælp, var ved at stikke af, men tog mig sammen. Jeg var en del af flokken, men som menneske..jeg løb med dem igennem skoven.... vidste noe skulle ske, og var lidt betænksom. Pludselig bliver en kronhjort nedlagt, og alfahannen trækker sig, og der stod jeg med en masse stirrende øjne...det var mig der skule dræbe den...jeg bed den i struben til den lå helt stille....jeg blev dyrisk, og flåede hjertet ud, stod et øjeblik med det her hjerte i hånden...derefter spiste jeg det....jeg havde indtaget hjortens power....dens gavmildhed, og dens majstætiske skønhed, den var inde i mig nu.....Jeg løb sammen med flokken ned på en græseng, for at lege og rulle sig i græsset, og da jeg kigger op ad bakken, ser jeg kronhjorten stor og smuk der kigger ned på mig....Den var venlig, og jeg vidste at den levede videre....jeg takkede den for dens krop, på ulvenes og mine vegne....takkede den for det mad den havde givet os....og den vendte sig om og forsvandt bag bakken.
Det var en virkelig stor oplevelse, og kan stadig funderer over den og tænke....hvad gik det lige ud på... :smile:
