Sjaman.com – Forumarkiv

Mit kraftdyr har udtalt utilfredshed med mig. Han vil have, jeg kommer en gang om ugen … præcist. Jeg arbejder for at ære hans ønske, men det er svært, for jeg er bange. Skyggerne tårner sig op, og arbejdsmængden forekommer mig enorm. Jeg har levet længe og har mange sår. Det er ikke så let at komme præcist en gang om ugen. Men jeg vil ikke flygte, og sidst af alt vil jeg ikke ødelægge kontakten med ham. Så jeg må rejse, lyst, tid og mod eller ej.

Kraftdyr og Valnøddemand har noget for. Jeg ved ikke, hvad det er. De arbejder sammen om noget, jeg ikke forstår. Valnøddemand skræmmer livet af mig. Han er som djævlen selv fra tid til anden, råber af mig med dundrende, uudgrundelig stemme, ser på mig med øjne af langt fra menneskelig herkomst. Hans øjne lyser af noget, jeg ikke kan begribe. Det er som is eller lys eller noget ondt … nej ikke ondt, noget ikke-menneskeligt. Kraftdyr hjælper mig med at håndtere ham, lægger sig imellem fra tid til anden, siger jeg skal lade ham være lidt, vente og sådan.

Jeg starter med påkaldelsen af ånderne i Øst. Straks kommer Valnøddemand. Uaargh. Jeg kan ikke lide at være alene med ham. Når jeg er hurtig til at fortælle ham min intension med rejsen, bliver han nogle gange fredeligere – jeg siger, jeg er kommet for at ære min aftale med Kraftdyr. Han godtager min forklaring og vil hjælpe: Han vender sig mod Syd og kalder. Ud af hans mund strømmer lys – det er hans stemmes kraft, der ser sådan ud. Jeg kan ingenting høre. Kraftdyr hører os og kommer. Han plejer ikke at komme fra Syd.

Kraftdyr er anderledes i dag. Mindre varmblodig og mere lig Valnøddemand. Hans øjne lyser på samme måde. Han er enorm. Det er underligt koldt i rummet (jeg er jo ikke kommet af gårde endnu, står stadig hjemme i stuen). Jeg finder modet til at spørge dem, om de er mine venner. Kraftdyr siger ja. Han siger: Vi er kommet for at hjælpe dig. Kraftdyr bliver meget lille, og jeg følger med … Rejsen slutter. Jeg falder i søvn. Det er godt nok. Jeg er kommet et skridt videre.

Spændende og lækker opplevelse fra virkeligeheden.

Valnødmanden virker kjent,ser for meg det rynkete ansiktet,ser runetegn også i ansiktet,det knirker når han kommer.(?)

Spennende å lese om dette. Kom til å tenke på drømmen du hadde den gangen om valnøttreet.

Vil bare takke for at du deler 

Valnøddemand viste sig for første gang i drømmen, Sommersky . Efter den drøm har han været med i forskellige rejser. Vældig udfordrende ånd . Han er ikke så rund og mild, som andre ånder jeg ellers har fået lov at møde. Jeg ved ikke hvad han er, jeg håber at få mere indsigt i hams kraft og væsen.

Jeg skal se efter om han har runer, Teleterkji, hvis han kommer igen . Jeg bliver så inderligt paralyseret af hans øjne, at jeg ikke helt magter at se resten af ham. Det knirker, ja .

Tak for responsen. Det er godt at dele

Det slår meg at en valnøtt uten skall ser ut som en hjerne. Kan valnøtten eller valnøttmannen representere kampen mellom den rasjonelle og den åndelige siden?

Mvh Stridshjelp

En udfordrende tanke Stridshjelp . Ja – måske. Det er en helt ny retning for mig at tænke på ham på, og den vækker genklang på den måde, at jeg har nogle vanskeligheder med at slippe kontrollen i rejserne. Jeg tænker, at jeg er bange for at slippe ånden ind af frygt for at miste det rationelle fodfæste. Det vil være fantastisk, hvis Valnøddemand vil hjælpe mig med det . Hvis han kommer igen, håber jeg at finde mod til at spørge ham direkte, hvad han er og vil.

Tak for spændende vinkel

Ja, mange ganger når man har problemer med å reise så er det fordi fornuften står i mellom. Da kan det være et triks å ha en intensjon med reisen og fortelle fornuften hvilken intensjon man har før man reiser.
Den første du møter er valnøttmannen (fornuften, det rasjonelle). Han spør hva du skal, og du forklarer hva du skal og slipper deg videre til Kraftdyret ( det åndelige, det instinktive).

Mvh Stridshjelp

Fornuften som åndehjælper? Denne gruopvækkende vogter, der lader sig berolige af klart formulerede intensioner? – Den var god, Stridshjelp! Det knirker i mine hjerneceller … jeg tror, du har ret. Og hvis fornuften er en åndehjælper, der vogter det rationelle, hvordan kan den så selv være noget så irrationelt som en ånd? Klik, klik, klik, her er en nød, der ikke sådan lige lader sig knække.

– Jeg tror, jeg vil tjekke Casdanedas bøger. Han skriver om tonal og nagual, som henholdsvis den almindelige og den ualmindelige virkelighed, og hver for sig lige magiske i sit udspring. Han døjer forresten også en del med en vogter .

Tusind tak for hjælpen, Stridshjelp

Jeg vet ikke om fornuften er en åndehjelper, men det er kanskje i dette tilfellet en skikkelse som du møter på som et hinder, som du må komme forbi for å komme i gang med reisen? Ja, kanskje det er en åndehjelper likevel?

Det er i hvertfall ganske vanlig at vår rasjonelle side er et hinder for å få til trommereiser. (Av en eller annen grunn fikk jeg ikke til å forklare det i bare en melding  )

Mvh Stridshjelp

Jo da! Jeg fik med mig, at du mente, at den rationelle side forhindrer i trommerejsen, og det gør den jo. Det er en kamp for mig hver gang at få den side af mig til at holde sig i ro, og ikke afbryde med analytiske overvejelser og mistro til rejsens ægthed og så videre. – Og så slog det mig, at du i grunden også pegede på, at den hér optræder som en åndhjælper eller vogter. Da kan jeg måske få en helt ny holdning til min rationelle side – at den har sin plads, vil mig noget godt, og at den har sin egen kraft og mysterium. Det kan måske ændre konflikten til samarbejde.

Nej, du har virkeligt givet mig noget at tænke på, Stridshjelp! Tusind tak fordi du gav mig det, og brugte tid på at forklare