Et godt liv! Jeg vil have et godt liv, som jeg ikke har, så jeg tager en rejse med spørgmålene: »Hvad skal der til, for at jeg får et godt liv? Hvad er det første skridt?«
Valnøddemand kommer fra Øst og viser mig en kropspositur, som er god at påkalde ånderne med. Vi kalder på Kraftdyr sammen, og han kommer igen fra Syd. Valnøddemand vil give mig en smagsprøve på sin kraft og smækker cd-lågen med trommecden i og giver sig til at lyse i en dyb rød farve. Hjertet hamrer, og kroppen er i elektrisk chok over nummeret med cd-lågen. Jeg kalder rundt i cirklen til alle ånder. Det er Kraftdyr og Valnøddemand, der vil vise vejen.
Der er tændt bål på mit kraftsted, og jeg skal ind i flammerne. Mærker renselsen og stiller Ild mit spørgsmål. Svaret er: »Lad dig brænde op, og jeg vil føre dig, hvorhen du vil«. Valnøddemand trommer over mig og Ilden, som løfter mig højt op i luften. Og ud af bålet fødes et stort, hvidt Æg. Jeg griber fat om det, og vi flyver sammen mod Sydøst – Jeg skal på en mellemverdensrejse til mit barndomshjem.
Det vil jeg ikke! Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke! Jeg vil ikke tilbage til den stålgrå ensomhed og angst, der ligger som et metertykt islag over min barndom. Og det skal jeg jo. Jeg kræver at få en tromme! (jeg har ingen i almindelig virkelighed). Hvis jeg skal se dét, vil jeg have en tromme, alt andet er urimeligt. Jeg får én, og Valnøddemand er med mig med sin store tromme.
Jeg går ind i køkkenet og ser min mor i sorg, mens min far sidder i stuen lammet af angst – de er som stivnede voksfigurer. Ude i haven spørger jeg Valnøddemand hvorfor. Han råber, at det er fordi, de ikke har kraft. Det er den eneste forklaring, jeg kan tvinge ud af ham. Jeg går om i baghaven og finder mig selv i to situationer i fortiden: En hvor jeg sørger over min kats død, og en hvor jeg udfolder mig kreativt med jord, ler og sten, mens jeg er mig smerteligt bevidst min ensomhed, jeg har ingen legekammerater. Det er nu, jeg skal tage mig af de to piger.
Panikken breder sig. Hvordan skal jeg tage mig af de to piger? Jeg har jo ligesom ikke lært det hjemmefra, vel?! Råber på hjælp. Valnøddemand viser omsorg for pigerne, og jeg kommer i tanke om Ægget. Jeg tager dem med ind i Ægget, og spørger dem, hvad de gerne vil have af mig. De vil gerne have venner, et hjerteligt og varmt hjem, og knus og kram til at lindre sorgen.
Jeg går tilbage til bålet – det er tid til at rejse tilbage. Kraftdyr siger, jeg skal tage de to piger med. Det gør jeg.
Du gjør det dine foreldre aldri maktet...å hente tilbake din kraft. Godt jobbet!
Pass nå godt på de to små pikene, sammen vil dere fortsette ferden videre mot healing, kraft og et bedre liv
. Spændende hvad kraften vil bringe 
