Sjaman.com – Forumarkiv

Det er morgen, jeg skal afsted til begravelsen. Min bedste vens begravelse – hun døde alt for tidligt. Jeg er klar over, at jeg har været noget nær verdens største idiot. Min ven og jeg skiltes som uvenner og fik aldrig set hinanden i øjnene igen, før hun døde. Det er min fejl. Min ven og jeg var ens, havde for mange kampe om dette og hint, og til sidst blev jeg så inderligt træt af kampene, at jeg lod hende gå sine egne veje. Jeg lukkede af, syntes ikke det førte nogle vegne med flere kampe, jeg gav op og blev kold. Hvis jeg vil med til begravelsen, må jeg i ekspresfart tilgive mig selv, alt andet vil være usmageligt.

Jeg pakker tasken og tager jakken på, mens solen skinner ind gennem den åbne havedør. Katten er på jagt. Han er gammel og svagelig, kan dårlig hoppe en 1/2 meter over jorden, men han er klog … Havens klan af Gråspurve skændes, som bare pokker. Jeg ved aldrig helt præcist, hvad de er uvenner over, men det sker jævnligt. Katten ved det – Og han ved, de ikke ser ham, når de skændes. Jeg finder nøglerne og mobilen, skal til at gå ud af døren. Jeg vender mig om, og dér på gulvet foran mig ligger Gråspurv. Katten tog hende midt i hverdagsspektaklet af diskussioner om hvem, der sidder på den bedste gren, og hvem der fik flest korn igår.

Det er bitter midicin jeg drikker. Og jeg er dybt taknemlig for, at Gråspurv giver mig sit liv som gave, for at jeg store, store torsk skal forstå. Egentlig har jeg ikke fortjent det, deri ligger gaven.

En trist beretning dette her. Ikke lett for deg.
Det som slo meg med det samme, var at denne lille spurven
sanset din sorg og ditt behov for tilgivelse og ofret sitt liv for å bringe dette over til andre siden...til din venn.
Ser for meg at den sitter på din venns skulder og synger din sang.

Føler med deg i sorgen.

Klem fra Kira!

Det er en af de tunge at fordøje, denne her. Jeg har tumlet med det længe, og har ikke selv kunnet se Gråspurvs gave, sådan som du beskriver den. Men i tågerne havde jeg jo en følelse af kontakt med min ven, at hun hørte mig, men fandt ikke troen på, at det kunne være rigtigt. Det føles sandt, hvad du skriver, Kira.

Tak

Hei 

Jeg føler og med deg i sorgen Tjørn - kondolerer - 
og jeg tror det er sant som Kira skriver - for du vet - det finnes ikke tilfeldigheter 

Det er ekstra sørgelig for de som er igjen hvis noen dør som vi har uoppgjorte saker med.
Kanskje du skulle ta en reise - oppsøke din venn - så du får bedt henne om tilgivelse 

Hexedoktor'n

Tak for tankerne, Hexedoktor

Og tak for ideen om rejsen – det giver mig mod på det, at se det skrevet her. Jeg er vældig forsigtig med mine rejsemål, jævnfør min mangel på erfaring, men jeg må jo starte et sted (og stoppe med at leve med hovedet i en busk i det hele taget). Og med en ægte intension i hjertet og kraftdyr der styrer, må det vel gå fint . Skulle også blive godt at få sagt tak til hende for venskabet og alt det, vi har delt …

Hei Tjørn
Jeg føler med deg i sorgen.
Du har fått gode svar,
Jeg tror som de andre at det ikke finnes tilfeldigheter. Det er trist når uenighet oppstår og enda tristere at de forblir uoppgjorte. Gjør som Hexedoktor'n  sier, ta en reise og møt din venn.

Jeg ønsker deg lykke til 

RITA

Tak for tankerne og opfordringen til rejsen også, RITA

Kondolerer Tjørn.

Det er aldri for sent å ta farvel på en god måte.
Og gråspurven viser vei.

Tak Inger Lise
Håber Gråspurv vil tag mig med på tur