Jeg er en asfaltrev, litt omstreifende, har bodd pÄ forskjellige plasser her i landet, men ikke nord for Trondheim, bortsett fra det Äret jeg var i militÊre i Indre Troms. Men jeg skulle gjerne tatt meg en tur nordover for Ä gjenoppdage det stedet og oppdage landsdelen. Reven vil ogsÄ gjerne smake pÄ reinsdyr.
Jeg arbeider daglit med design. Om du vil designe din drÞmmebÄt kan du trenge meg underveis.
Merkelig at jeg havnet inn i bÄterenes verden for jeg vokste opp i et hus mellom store trÊr. Slik husker jeg det i alle fall. Siden flyttet vi derifra, jeg fulgte med pÄ lasset da min far presten fikk nytt kall. Men jeg ble innviet til trÊr og ikke minst til fjell i den tiden vi bodde i nÊrheten av Geiranger, stedet som gÄr av hengslene i turistsesongen og som sover ut resten av Äret. Det var trÊrne og fjellene som reddet meg og viste meg en vei, merkelig nok, og ikke den veien som min far pekte pÄ stÞtt og stadig, bÄde pÄ prekestolen og i heimen.
Som dere skjĂžnner er jeg vokst opp med barnetro, sĂžndagsskole, yngres, konfirmasjon og heldigvis en meget heftig frigjĂžring.
Den fÞrste gangen jeg kom bakfull hjem, lo min far og den overraskelsen viste meg at han innerst inne bifalte mitt opprÞr. Det var ikke sÄ ofte at han virkelig lo.
Jeg snakket med ham om det etterpÄ, men da sa han at han ikke husket dette, at jeg mÄtte ha diktet det opp, men slik var det ikke. Desto merkeligere var det at han lo fordi han drakk ikke annet "sterkt" enn altervin nÄr han gikk til nattverd.
Han var litt av en type. Og uten min mor hadde han aldri vÊrt til Ä ha i huset. For hun holdt sine hender om bÄde ham og meg. Jeg er enebarn, forresten. Jeg vet alt om Ä vokse opp som eneste urolige og viltre barn med en streng og autoritÊr menneskegud og en allmektig Himmelgud i huset.
Jeg avsluttet VideregÄende i Trondheim, der faderen hadde fÄtt nytt kall. Jeg bodde pÄ hybel siste Äret. Jeg tror alle tre var glade for mitt valg, selv om mor felte en tÄre og far mumlet noe om hva skal menigheten nÄ tro, siden jeg har en sÞnn som ikke vil bo hjemme, men flytter pÄ hybel hos fremmede ute i byen, og det i en alder av atten.
Jeg har vÊrt i militÊret, pÄ Evjemoen og sÄ i Indre Troms...gaven jeg fikk fra den tiden var gjensyn med fjell og nÊrhet til natur. Det stÞrste i sÄ henseende var Dividalen. Jeg skal virkelig ta en tur dit igjen. Jeg hadde ogsÄ noen ville helger i TromsÞ, nordens Paris/paradis for en ung mann.
Etter militÊret besluttet jeg meg for Ä legge stÞrst mulig avstand mellom meg og opphavet, dro pÄ en lang reise som fikk et Ärs stopp i Canada. Der havnet jeg hos en norsk-canadier som trengte hjelp til Ä snekre hytter. Tre hytter stÄr igjen etter meg der borte.
SÄ studerte jeg arkitektur i England. Egentlig hadde jeg en plan om Ä dra tilbake til Canada etter dette, men sÄ kalte gamlelandet. Tilsammen bodde jeg i syv Är utenfor Norge. Da jeg kom hjem oppdaget jeg at jeg ikke var hjemme her.
I noen Är begravet jeg meg i arbeid. Det var ikke akkurat SnÞhetta jeg jobbet for, de eksisterte ikke da jeg debuterte i faget, men jeg jobbet for OBOS. Seinere jobbet jeg for flere private firmaer i Tigerstaden. Jeg fant vel ut at jeg ikke var arkitekt. Da holdt jeg pÄ Ä bli kunstner. men sÄ oppdaget jeg bÄtene, de vakre mÞblene i vannet.
Jeg har vÊrt med pÄ Ä designe noen av de fritidsbÄtene som er vanlig i fjorden. Jeg elsker det da jeg drev pÄ med det. Jeg kan ikke fÄ nok av de farkostene som klÞver vannet Jeg har dÞrmt Äom Ä designe en seilbÄt, men det er ingen produsenter her i landet og jeg vil ikke sette i gang hele det arbeidet. Jeg holder meg pÄ tegnebrettet. Det finnes gode desigmuligheter pÄ Mac. Utfordringen er at matematikk og estetikk mÄ fungere sammen.
SÄ var det Sjamansonen. Jeg fikk den anbefalt. Jeg har snust pÄ healing, ikke som healer, men som klient. Som sÄ mye annet skjedde det etter en katastrofe, en av flere katastrofer i mitt liv, nemlig skilsmisse. SÄ man kan ogsÄ skille seg uten Ä ha begynt pÄ den Ändelige veien. Etrer dette kjente jeg meg ille dÄrlig. Det er noen Är siden nÄ. Jeg har en sÞnn som bor mest hos mor, han er 18, den alderen da jeg rev meg lÞs.Han holder seg i heimen.Han har en darling, ikke jeg, sÄ jeg er nesten misunnelig pÄ ham. Han er cool. Hun ogsÄ.
Det var en bekjent som anbefalte meg denne siden, en jeg ikke kjenner sĂ„ godt egentlig, men likvel sente han adressen over til meg. Vi hadde en gang snakket sammen om indianere fra Canada. Det var grunnen til at han sente meg adressen. Jeg leste og fulgte med en stund fĂžr jeg meldte meg inn.Â
Ă
rsaken til at jeg registrerte meg var at jeg hadde noe som jeg tror var et syn. Ja, du leste riktig. NĂ„ har jeg forsonet meg med at jeg har hatt et syn og kan snakke om det, for det var ganske forblĂžffende da det skjedde.
En dag hÞrte jeg pÄ trommingen pÄ Musikksonen pÄ jobben. Jeg fikk en akutt trang til Ä gÄ ut. SÄ pÄ en blank soldag i Frognerparken, mens jeg gikk forbi Monolitten og var pÄ vei til den skulpturen bakenfor, skjedde det som fikk meg til Ä glemme den skulpturen, den som er min yndlingsfigur i hele parken. For da kom det en rev til meg gjennom lufta. PÄ en mÄte hadde alt jeg hadde lest forberedt meg pÄ noe. men ikke dette. Det viste meg at sjamanismen var levende. Siden det har reven snust pÄ meg flere ganger. Den vil ha meg med tilbake til naturen. Og den vil lÊre meg Ä leke. Derfor meldte jeg meg inn, dette er en del av leken.
Jeg har fÄtt en mistanke nÄ nylig om at jeg kommer til Ä bytte jobb en gang i ganske nÊr fremtid, om et halvt Är eller sÄ, men vet ennÄ ikke til hva. Spennende Ä ikke vite, men la det skje.
Det er tidlig morgen nÄ. Jeg er akkurat hjemme fra en natt i skogen, en alenenatt, noe jeg ikke har opplevd siden jeg bodde i Canada. For da vi bygde hytter bodde vi i elt og pÄ en av de plassene sov jeg mye alene. Det var spennende. Vi sÄ svartbjÞrner ganske ofte. Jeg hadde hÄpet jeg skulle se en ordentlig rev i natt, det gjordet jeg ikke, men jeg sÄ en katt.
En rev passer forresten godt til meg for jeg har vel alltid vĂŠrt en luring.
Som sagt fikk jeg Sjamansonen anbefalt, og anbefaler siden videre. i alle fall en av mine bekjente har registrert seg her. Hallo, om du jeg tenker pÄ ser dette, presenter deg selv du ogsÄ. Oppfordringen gjelder ogsÄ for deg som leser dette nÄ. Biografi er godt lesestoff...
Vi spinner trÄder og vever en vev sammen her pÄ Debattsonen. Jeg gleder meg til Ä se hvordan veven vokser.
PS. Gud Far og jeg er blitt rimelig forsonte etter hvert. Det hjalp godt da han ble bestefar. Han klarer seg godt nÄ i Tr.heim, selv om mor er vandret til Nangiala for en del Är siden. En dag skal jeg fortelle ham om dette. Hvordan tror du han tar det?
Hilsen fra Reven
Det var dejlig at lÊse dit indlÊg, pÄ den mÄde ved man lidt mere om den person, man skriver med her i debatten. Det var dejligt at du fik den oplevelse i parken, og jeg hÄber du vil finde det du sÞrger her i livet.
SĂ„ velkommen.
Hilsen shamanenÂ
Nangiala ja....BrĂždrene LĂžvehjerte er en fin Astrid Lindgren-film! 
en virkelig spennende historie 
